Johnna Stark

 

Kære Ishøjborger

Jeg hedder Johnna Stark, og stiller op til kommunevalget i november for vores nye tværpolitiske Ishøjlisten, som jeg i samarbejde med Ole Bjørstorp, Sengül Deniz, Steen Skovhus og Milishia Moradi har været med til at danne.

De sidste års personlige konflikter i den socialdemokratiske bestyrelse såvel som i byrådsgruppen tærede på energien, og flyttede fokus fra politisk udvikling i kommunen, så meget, at vi ikke længere kunne se os selv i spejlet, som en del af socialdemokratiet i Ishøj.  Vi vil medinddragelse, ordentlighed og konstruktiv udvikling i kommunen.

I Ishøjlisten vil vi et lokalt engagement med lokalt nærvær, fordi Ishøj fortsat skal være et godt sted at leve og bo for alle!

Et stærkt medborgerskab skabes gennem forpligtende fællesskaber og gennem dem, skal vi udvikle hele kommunen fra øst til vest.

Vores unikke ”Ishøj ånd”, skal bevares og styrkes. Vi er mange der kender hinanden gennem det liv vi lever med vores familier, fra dagtilbuddet, i skolen og foreningslivet, det giver et godt fundament for en tryg tilværelse. Den korte vej mellem borgerne og politikerne i byrådet, give ofte en hurtige vej til at løse et eller flere problemer, når de måtte opstå. De fleste af os, der bor i Ishøj, er stolte af vores kommune, glæder os over vores mangfoldighed, mødes i øjenhøjde og behandler hinanden med respekt og tolerance.

Vi har rammerne for at Ishøj fortsat kan være et godt sted at leve og bo. En dejlig mangfoldig kommune med by, land, skov og strand. En god blanding af almene og ejerboliger, fysiske gode rammer i dagtilbud og på skolerne. Et bredt foreningsliv som mange borgere deltager i. En plan for klimasikring. En nyrenoveret svømmehal, Kulturium og idrætsfaciliteter, Bredekærgård, Thorsbro vandværk, Arken, kunstneriske snoede lygtepæle og meget mere.

Jeg vil gerne vælges til en periode mere i byrådet, der er fortsat, er et arbejde at gøre for udviklingen i vores kommune.

Vi har som nævnt mange gode ting i vores kommune, og når det er sagt, er der også plads til udvikling og forbedring for at kunne dække de aktuelle behov for ældreboliger og plejehjemspladser. Byrådet blev i foråret 21 enige om at sætte nye plejehjemsboliger på tegnebrættet, så vi kan opfylde plejehjemsgarantien for de borgere der må have behov for en plejehjemsplads. De ældre skal behandles med respekt og værdig pleje når de får brug for assistance til at klare dagligdagen.

På skoleområdet, sker der megen god udvikling, og de fleste at vores børn trives, der er dog brug for at vi sætter mere fokus på vores dagtilbud og skoler. Vi skal skabe rammerne for, at alle børn og unge får en god start på livet og trives. Børn og unge skal kunne færdes trygt og sikkert i kommunen, og udvikle de kompetencer, den livsglæde og livsduelighed, der gør dem i stand til at mestre livet både som barn og voksen.

Vi har brug for at for lavet en helhedsplan for bosætningen, erhvervsudvikling og grønne oaser.  Binde kommunen sammen i den sydlige del. Få gjort mere ved trafiksikkerhed, der hvor der køres al for stærkt i kommunen, her tænker jeg særligt på Ishøj Søvej, hvor der ofte køres meget stærkt. Krydset Ishøj Strandvej/Ishøj stationsvej.  Tryghed på cykel- og gangstierne, mere åbenhed og lys ved tunnellerne, så ulykker kan undgås, og lys så vi alle har lyst til at bruge stierne i den mørke tid af året. 

Et samarbejdende byråd, der vil arbejde for kommunes udvikling med respekt for forskellighed.

Lidt om hvem jeg er!
Jeg er født i København i 1956, hvor jeg boede indtil 1966, hvorefter jeg med min mor og mine søskende flyttede til Brøndby. Flyttede til Ishøj i 1975, med min daværende mand og vores lille datter på knapt et år. I 1977 og 1994 blev jeg beriget med endnu to børn, to sønner som begge er født i Ishøj. De to ældste børn bor stadig, den yngste er flyttet til Køge for 2 år siden.

Jeg har deltaget i kommunens liv og udvikling fra 1976 og til 2002, hvor jeg på grund af en skilsmisse flyttede til Køge, kom hjem til Ishøj i sommeren 2015, og følte mig straks hjemme igen.

Har nu heller aldrig været rigtig væk fra Ishøj mens jeg boede i Køge. Til dels på grund af mine børn som var blevet i Ishøj, og en stor del på grund af mit arbejde i den kommunale tandpleje i Ishøj, hvor jeg har været ansat siden 1978.

Mange af jer, har formentlig mødt mig når I har været på besøg på tandklinikken, på Vejlebro fra 1978 til 2000 eller Strandgårdskolen fra 2000 og fremad. Fra dengang I selv gik i børnehave, i skole og når I sidenhen er kommet på klinikken med jeres egne børn. Det nærmer sig, at nogle af jer, som jeg kan huske fra I var børn, kommer med jeres børnebørn. Tre generationer, det er så dejligt livsbekræftende, jeg er utrolig glad og taknemmelig for mit virke i tandplejen.

Jeg har været politisk aktiv siden jeg var 14, og høstet bred politisk erfaring, både som partiforeningsformand og folketingskandidat. Været medlem af Køge byråd i perioden 1.januar 2006 til 31.12.2013, medlem af Økonomiudvalget i 4 år, og Udvalgsformand for Børn- og undervisning i 8 år, samt medlem af Køge Kyst bestyrelse.
Været medlem af Ishøj byråd 1986-90 og blev valgt ind igen fra 2017, er nu gruppeformand og sidder i Teknik og Byg, samt i Klima og Miljøudvalget.  

Jeg vil meget gerne fortsætte arbejdet i byrådet i endnu en periode, da der stadig er områder som skal udvikles til fælles bedste, hvis Ishøj fortsat skal været et godt sted at leve og bo.   

Ishøjlisten opstiller sideordnet og det betyder, at det er de personlige stemmer der tæller, det synes vi er mest demokratisk. En plads i byrådet kræver ca. 500 stemmer, og jeg håber, at du efter at have læst mit indlæg, vil give mig din stemme til kommunevalget den 16.november 2021.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, eller vil høre lidt mere om, hvad jeg i øvrigt står for. Jeg kan træffes på johnnalenistark@gmail.com eller tlf. 20748069.

De bedste hilsner Johnna Stark, Byrådsmedlem for Ishøjlisten.