Beskrivelse/ fortolkning af medborgerpolitikken:

Hvilke elementer fra medborgerpolitikken skal især bruges – og hvordan – i Ishøjlistens forslag til fremtidige politikker

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mens Medborgerpolitikken er en grundsten for allerede vedtagne enkelt-politikker i Ishøj, så er politikken ikke en let håndgribelig manual for hvordan man håndterer ”medborgerskabet”. Vi har derfor i det følgende taget fat i nogle af de enkelte dele af politikken og forsøgt at finde områder, vi især mener er vigtige at gøre brug af.

Alle Ishøjs borgere skal kunne identificere sig med fællesskabet; vi har samme rettigheder og pligter, men ikke alle føler de bliver behandlet ens.
Nogle føler, de ”bliver skammet ud”; nogle mener, de skal være bedre end gennemsnittet for at blive accepteret.
Vi skal lære af fx de foreninger som har været dygtige til at inddrage forskellige befolkningsgrupper når vi skal lave nye tiltag (kommunale eller foreninger).

Mangfoldighed er Ishøjs styrke:
Det bør vi kunne afspejles i Ishøjlistens medlemskab.
Det bør vi kunne afspejles i listens opstillede kandidater (køn, alder, etnicitet, uddannelse, arbejde osv.).
Det bør afspejles i ansættelsespolitik, både i kommunal ansættelse og i erhvervslivet (beskæftigelsespolitikken?) som en anbefaling til det private erhvervsliv i Ishøj.

Alle skal behandles lige men ikke ens:
Alle unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse (gymnasial eller faglig), men ikke alle har lige muligheder pga. forskellig baggrund. Vores politikker på dette      område bør indeholde mulighed for nødvendig støtte til dem, der ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet; undersøge hvor og hvordan vi bedst finder og støtter dem, der har ekstra behov.
Sproglige barrierer skal ikke udelukke nogen fra uddannelse eller arbejde; hjælp til at overvinde problemer.
Handikap: indtænke evt. handikap (både børns og forældres) i nye tiltag; fritid såvel som undervisning. Handikap skal ikke udelukke nogen fra at deltage i fællesskabet.     

Dansk er vores fælles sprog i samfundet:
Dansk som fællessprog er nøglen til uddannelse og erhvervslivet samt muligheden for at deltage i samfundsdebatten.
Dansk er nøglen til at kende både sine rettigheder og pligter.
Det er samtidig vigtigt at anerkende retten til forskellighed – dansk er vores fælles sprog, men ikke nødvendigvis vores modersmål.

Vi skriver i Medborgerpolitikken, det er en styrke at vi har rødder i over 100 forskellige kulturer og taler mange forskellige sprog; derfor accepterer vi naturligvis at folk taler andet end dansk i familien. (Man hører ofte kritik af netop det som et tegn på manglende integration).