15. september 2025
Selçuk Özcan har valgt Ishøjlisten – vil styrke erhvervslivet og fællesskabet
Den 29. august meldte Selçuk sig ud af Socialdemokratiet. Efter en periode med grundige overvejelser har han nu valgt at fortsætte sit politiske arbejde i Ishøjlisten.
”For mig handler politik om at være tæt på borgerne og kæmpe for de værdier, der gør en forskel i hverdagen. Jeg ser store muligheder for at udvikle Ishøj – især ved at styrke erhvervslivet, skabe nye arbejdspladser og give vores unge bedre chancer for en god fremtid. I Ishøjlisten oplever jeg et fællesskab, hvor jeg kan bringe mine kompetencer i spil, tænke nyt, lytte til andre og skabe resultater sammen,” siger Selçuk.
I Ishøjlisten er vi meget glade for, at Selçuk har valgt at blive en del af holdet. Med sin baggrund som uddannet aktuar og selvstændig bringer han både økonomisk indsigt og praktisk erfaring ind i arbejdet. Hans evne til at se langsigtede løsninger, analysere komplekse problemstillinger og samtidig forstå, hvad der skal til for at drive virksomhed i hverdagen, er en kæmpe styrke for os.
Borgmesterkandidat Betina Havmand Demir udtaler:
”Selçuk tilfører vores hold en faglig tyngde og et stærkt blik for erhvervslivets rolle i Ishøj. Han ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger – og han forstår, hvordan man omsætter viden til handling. Jeg er stolt over, at han har valgt Ishøjlisten, og jeg glæder mig til samarbejdet.”
Med Selçuk på holdet står vi endnu stærkere i kampen for et Ishøj, hvor vi tager ansvar og prioriterer vores økonomi klogt – så det kommer borgerne til gavn, samtidig med at vi udvikler nye muligheder for erhvervslivet og sikrer, at både unge og ældre får tryghed og chancer for en god fremtid.


Skriv et svar